Fastelavntønden.dk – en SEO succeshistorie

Det hele startede i december 2015 med en ny og beskeden webshop ved navn Fastelavnstoenden.dk, som kun et år efter skulle vise sig at kunne omsætte for over 1.000.000 kroner. Søgemaskineoptimering spillede en vigtig rolle i forhold til den hurtige udvikling i kunder og omsætning.

Fastelavnstønde lager
Fastelavnstønde lager

Når en ny webshop ser dagens lys, har den naturligvis ikke nogle gode placeringer på Google, den er muligvis slet ikke blevet opdaget (indekseret) endnu. Fastelavnstønden.dk blev lanceret 1 måned før salget af fastelavnsartikler gik i gang, og havde derfor ikke en chance for at nå gode placeringer på keywords som fx ”fastelavnstønder”, der i dag er det højst omsættende keyword hos Fastelavnstønden.dk.

Trods en meget beskeden webshop og ikke-eksisterende organisk traffik, formåede man alligevel i perioden 1. januar til 31. marts at omsætte for 300.000 med et Google Adwords budget på 15.000 kr. i perioden, som den eneste kilde til trafik på shoppen.
Ud fra det var det forholdsvist nemt at konkludere, at der var et behov, som ikke var dækket af de allerede tilstedeværende udbydere af fastelavnstønder og fastelavnsartikler online. Sådan et resultat bør give enhver iværksætter blod på tanden, hvilket det også gjorde i dette tilfælde.

Adskillige topplaceringer tredoblede omsætningen i 2017

Når man arbejder med sæsonprægede webshops, skal man være 100% klar til når sæsonen endeligt starter. Så efter fastelavn 2016, gik arbejdet i gang med at få de eftertragtede topplaceringer på udvalgte keywords.

Har man selv arbejdet med SEO og linkbuilding, ved man også, at det ikke altid er lige nemt at få de ønskede førstepladser på Google, som ens konkurrenter selvfølgelig også kæmper for at få. Lige her var det overraskende nemt at få en hel håndfuld topplaceringer på de gyldne søgeord.

Hvorfor var det så nemt for Fastelavnstønden.dk at stryge til tops på diverse søgemaskiner? Jo det er der en ganske simpel grund til. Deres webshop var, som den eneste på markedet, 100% dedikeret til fastelavn og fastelavnstønder. Når en hjemmeside helt oprigtigt fortjener at være den første til at blive præsenteret på søgemaskinerne, så bliver den det som regel også, før eller siden. Det går dog hurtigere, hvis man hjælper hjemmesiden i gang med effektiv linkbuilding. Dog er antallet af udbydere og konkurrencesituationen også altid en væsentlig faktor.

I løbet af ca. 6 måneder var førstepladserne på ”fastelavnstønde” og ”fastelavnstønder” i hus. Og efter sæsonen 2017, begyndte undersiderne at tage 2. og 3. pladserne på de samme søgeord. Og det var disse placeringer på Google, som gjorde det muligt at omsætte for over 1 million kr. på 2 måneder.

Er man dygtig til at optimere sin SEO både internt og eksternt, kan man nemt og hurtigt få nogle flotte placeringer. Men arbejder man med en side, som ikke fortjener at lægge øverst, bliver opgaven meget tungere at løfte. Og det vil de fleste eksperter formentlig gerne skrive under på.

Ikke-fastelavnsrelaterede produkter på fastelavnstønden.dk

Man kan desværre ikke sælge fastelavnstønder hele året rundt, så der skulle findes flere produkter som kunne sælges hele året rundt. Det skulle gerne være et produkt i træ, så produkterne ikke skilte sig helt ud fra de andre produktkategorier.

På grund af nogle gode aftaler blev det nye produkt vintønder, som også må siges at være anderledes et produkt, der ikke findes i enhver webshop eller fysisk butik for den sags skyld. Desuden er det er produkt, som er lavet i træ og er tøndeformet, som i princippet bare er en ”kæmpe fastelavnstønde”. Med vintønder var der også mulighed for at lave flere variationer, som fx halve vintønder, vinreoler og regnvandstønder. Især regnvandstønder i egetræ, som blev lavet ud af de brugte vintønder, skulle vise sig at blive en succes.

Mange af de haveglade forbrugere er trætte af de kedelige, grønne plastik-regnvandstønder, og har længe været klar til at give en merpris for en regnvandstønde, der er lavet i et naturligt materiale. Selv om mange dygtige ”handymænd” selv kan lave deres vintønde om til en regnvandstønde, er efterspørgslen på en komplet og færdiglavet regnvandstønde overraskende stor.

Det blev en større opgave end først antaget, at opnå disse gode placeringer på ”regnvandstønder” og ”brugte vintønder”. Det er dog slet ikke så sært, når konkurrencen er større og webshoppens fokus altid vil være på fastelavn. Pointen er derfor stadig, at man bør overveje om hvorvidt man har lyst til at bruge både tid og penge på opnå topplaceringer, når hjemmesiden eller undersiden måske ikke fortjener at ligge øverst.

OM KRISTIAN OLE RØRBYE

Kristian Ole Rørbye er vores SEO-ekspert med mere end 15 års erfaring inden for SEO og online markedsføring. Her på bloggen deleer han ud af hans viden og erfaring.

Skriv en kommentar