Efter at Yahoo! Site Explorer her for en lille måneds tid siden valgte at lukke deres service, hvor man blandt andet kunne tjekke hvilke indgående links en hjemmeside havde, har jeg været ude på nettet og teste nogle alternativer.
I min søgen faldt jeg over http://www.webposition.com/
Det første jeg så, var at man kunne teste deres service, gratis, i 30 dage.
Selve servicen er web-baseret, hvilket vil sige at der ikke skal downloades og installeres nogen software for at man kan tage det i brug. Efter en hurtig oprettelse, er man derfor klar til at teste de 3 SEO værktøjer af, som deres service består af.
Her lister jeg de 3 værktøjer med en lille beskrivelse:
- PageCritic: Værktøjet der hjælper dig med at se, hvor godt din hjemmeside er opbygget mht. SEO. Du får også mulighed for at sammenligne din hjemmeside med konkurrenterne, hvilket er med til at give et godt billed af, hvad du skal optimere on-site på din hjemmeside.
- Off-page : Funktionen som jeg i første omgang ledte efter, nemlig SEO værktøjet der kan tjekke hvilke hjemmesider der linker til din side. Denne feature virker rigtig godt og får stort set alle links med (også fra danske sider). Måden det virker på er, at man indtaster den hjemmeside man vil tjekke og herefter går der ikke længe får man har et rigtig godt overblik over hvilke domæner der linker til dig. Derudover viser den hvilken ankertekst der er brugt, hvilke domæner der har høj autoritet samt hvilke af dine sider på hjemmesiden der linkes mest til mm.
- Reporter : Værktøjet, hvor du kan tjekke dine placeringer på de søgeord du gerne vil findes på. Her er det også muligt at sammenligne dine placeringer med dine konkurrenter. Derudover kommer der forslag til andre konkurrenter der optimere på de samme søgeord som man kunne sammenligne med. Rapporterne der bliver kørt kan eksporteres som XML, CSV eller PDF format, hvor der er mulighed for at sætte firmanavn og logo ind.